NYHEDER

Efter talrige opfordringer valgte jeg at designe en ny kollektion bestående af prisvenlige smykker. Inspireret af mine to serier Matiné og Sitana var jeg klar til at løfte sløret for kollektionen i forbindelse med vores Åbent Hus på Helgstrand Dressage den 7. april 2018. 

 Lancering til Åbent Hus Allerede fra dag ét var der stor interesse og rigtig mange benyttede lejligheden til at få et sneak peek af den nye kollektion til vores åbent hus. På baggrund af den storslåede feedback, så jeg frem til, at smykkerne endelig kunne købes på min webshop. Kort efter åbent hus lød startskuddet og bestillingerne tikkede ind. Jeg er utrolig stolt over, at smykkerne er blevet taget så godt i mod, og derfor går jeg med tanker om at lancere endnu en sølvkollektion, som den første kun bliver tilgængelig i et mindre antal for at bevare den eksklusivitet, som Helgstrand Denmark tager sit afsæt i. Sølvkollektionen tager udgangspunkt i mine to serier under samme navn udformet i massiv 14 eller 18K rød-, hvid- eller roséguld. Inspirationen til de to designs er hentet fra detaljer fra biddet og således går de runde former også igen i den nye sølvkollektion. Der er kælet for detaljerne […]

Hingstekåring i Herning er uden tvivl en af de største hestebegivenheder i Danmark og billetterne rives væk af hesteentusiaster fra ind- og udland. Det er en begivenhed, der målgruppemæssigt favner bredt og der er plads til alle. Især Hest- og Ryttermessen lokker mange til og heldigvis havde jeg også i år fornøjelsen af at vise mine designs frem. 

 I år havde jeg en stand sammen med Epic Horse by Helgstrand, som er et helt unikt rideudstyrsbrand med ergonomiske trenser, kandarer, gjorde mm. fremstillet af kvalitetslæder. Alle dagene var standen ivrigt besøgt og blev mødt af rigtig mange spørgsmål til mine designs. Det betyder rigtig meget for mig, når jeg får mulighed for at fortælle om tankerne bag, for hver lille detalje er nøje gennemtænkt. Hingstekåringen i Dansk Varmblod er som altid en stor oplevelse. For udover at have mine smykker med til fremvisning og salg, havde jeg også selv fornøjelsen af at ride et par klasser på Super Mario. Også Alexander skulle i arenaen, da han var inviteret til at ride clinic på Adriano B. ved landstræneren for pony-, junior- og ungryttere, Dennis Fisker. Efter at være kommet hjem fra Herning, står den nu på planlægning af vores forestående […]

Sidste år var helt særligt, da det var første gang, jeg var afsted til Hingstekåring med egen stand. Jeg var utrolig spændt på at vise smykkerne frem, og med endnu en ny smykkelancering i december 2016 er jeg endnu mere spændt på at komme afsted. Hingstekåring i Herning byder altid på masser af hingste i særklasse, flot dressur og ikke mindst et kæmpe udvalg af rideudstyr. Smykkernes formgivning tager sit afsæt i hesteverdenen, hvor jeg har søgt inspiration fra bidenes ringe og dermed passer smykkerne perfekt ind i kulisserne i Herning. Inspiration til personlige gaver Foråret er på vej, og der venter både konfirmation og bryllupper. Er du på udkig efter en helt unik gave, så er smykkerne fra Helgstrand Denmark et rigtig godt bud på en personlig gave. Besøg os på Hest & Rytter Messen, og find inspiration til den personlige og unikke gave, som med garanti vil vække glæde hos enhver konfirmand eller brud. Du finder Helgstrand Denmark sammen med Trolle Company på stand nummer 5042 i Hal F. Her står vi klar til at vise dig og fortælle mere om vores smykker

Det er nu et år siden, jeg lancerede mine første smykker under navnet Helgstrand Denmark, og det har i sandhed været et år fyldt med positive oplevelser. Endelig er jeg nu klar til at vise mine seneste designs frem, som jeg håber, vil blive taget rigtig godt i mod. Denne gang har jeg også fundet inspiration i bidenes ringe og valgt at benytte 14K rød-, hvid- og roséguld samt de fineste TW-brillanter. Jeg har udvidet serierne Matiné og Prima Donna med små søde øreringe i 9 mm, som både passer til hverdag og fest. Og som noget helt nyt har jeg denne gang designet ringe, som passer til de øvrige smykker i serierne. Smykker til mænd Den første lancering indeholdte kun smykker til kvinder, men denne gang kan jeg nu også præsentere smykker til mænd. Under navnet Lorenzo har jeg designet manchetknapper til mænd, hvor det er muligt at få indgraveret sine initialer. Med muligheden for at kombinere materiale og brillanter, kan du også her skabe dit helt eget unikke smykke. Jeg er utrolig glad for den positive feedback, som jeg oplevede med min lancering og håber, at også de nye smykker vil blive taget rigtig godt i mod. Kig […]

I lørdagens Grand Prix-springning ved Odense JBK Horse Show gik sejren til norske Marit H. Skollerud på hesten Nicole, og dermed vandt hun et par elegante rødguldscreoler med Matiné brillant-vedhæng fra Helgstrand Denmark. Det var første gang, at Marianne Helgstrand udlovede et af sine eksklusive smykker og eftersom, udformningen af kollektionerne Matiné og Prima Donna har taget sit afsæt i hesteverdenen, faldt det meget naturligt at vælge et stort stævne til anledningen. Eksklusive smykker I lørdagens Grand Prix-springning ved Odense JBK Horse Show blev der redet om et par øreringe fra serien Matiné i rødguld med vedhæng i hvidguld og de fineste brillanter. Smykkernes udformning er inspireret fra rideudstyret – bidenes ringe – hvor enkle cirkelformer går igen. De massive smykker i 14 og 18 karats rød- og hvidguld med brillanter af højeste kvalitet er designet til at fremhæve enhver kvindes feminine skønhed.

Planlægningen havde været i gang længe, og vi havde glædet os meget til at byde de første gæster velkomne til Helgstrand Denmarks første VIP-arrangement, som løb af stablen torsdag den 29. september 2016. Aftenen startede ud med en rundvisning på Helgstrand Dressage, dernæst blev nogle af staldens salgsheste vist frem med Andreas på sidelinjen. Fremvisningen af heste sluttede af med Severo, der stolt viste Lorenzo frem, som han havde opnået en imponerende 5. plads på ved OL i Rio. Efter fremvisningen af hestene blev gæsterne budt på lækker tapas, hvorefter Marianne viste sine eksklusive smykker frem fra kollektionen Matiné og Prima Donna. Interesseret i at deltage ved et eksklusivt VIP-arrangement I løbet af året vil Helgstrand Denmark invitere til nogle få VIP-arrangementer, hvor du har mulighed for at deltage. Er du interesseret i en af de eksklusive pladser, er du velkommen til at kontakte Marianne på marianne@helgstranddenmark.dk, så får du besked næste gang. Oprindelse fra dressurens verden Marianne er opvokset med heste, og det er her hun har fundet inspiration til at designe smykkerne. Smykkeserien er navngivet efter to meget betydningsfulde heste – Matiné, som Andreas vandt sølv og bronze på ved VM samt Prima Donna, som har en hel […]

Endelig er foråret ved at have bidt sig fast, og det tegner til at blive et stævne i flotte vejrmæssige rammer, når Odense Horse Festival løber af stablen 13.-16 maj og 19.-22. maj med dressur og spring i verdensklasse. Hos Helgstrand Denmark glæder vi os rigtig meget til den udendørs forårsturnering i Odense, hvor vi vil være at finde i det store udstillingsområde fra den 13. til 16. maj. Stævnet har i år deltagelse fra et rekordstort antal forskellige nationer, og hele 21 lande er repræsenteret i årets udgave af den prestigefyldte internationale turnering, der afvikles som to stævner hen over to weekender – 13.-16. maj og igen 19.-22. maj. Det bliver rigtig spændende at følge rytterne fra den absolutte verdenselite, som er i fuld gang med forberedelserne til OL i Rio, og for nogle ryttere er stævnet i Odense ekstra vigtigt, fordi resultaterne kan vise sig at få betydning for, om de skal med til OL eller ej. Derfor bliver der ekstra meget at kæmpe for – hvilket blot gør det endnu mere interessant at følge de dygtige ryttere i både dressur og spring. På det personlige plan er stævnet i år også noget helt specielt, fordi vores søn […]

En succesfuld uge ved Herning Horseshow er nu afsluttet, det har været en både travl og hård uge. Men hvor er jeg glad for alle de søde mennesker som har været forbi Helgstrand Denmarks stand, jeg oplevede en utrolig positiv feedback og interesse for smykkerne, det er jeg rigtig glad for. Den 9. april holder vi hingstefremvisning på Helgstrand Dressage, her vil jeg igen fremvise smykker fra Helgstrand Denmark.

Mød Helgstrand Denmark på Hest & Rytter-messen, når Nordeuropas største hestebegivenhed Hingstekåringen i Herning løber af stablen 17.-20. marts 2016. I år glæder vi os ekstra meget til at besøge Hingstekåringen i Herning, som altid er en fantastisk begivenhed – for første gang er Helgstrand Denmark nemlig repræsenteret på Hest & Rytter-messen, hvor vi ser frem til at vise vores smykker frem for de mange besøgende. Gaven til årets konfirmand Selvom det ikke er længe siden, vi lancerede vores foreløbigt to smykkeserier Prima Donna og Matiné, så mærker vi allerede en stigende interesse for Helgstrand Denmarks smykker. Vi kan også allerede nu se en tydelig sammenhæng mellem mærkedage og salget af smykker, som har været ekstra højt omkring jul og op til Valentins Dag. Det tyder altså på, at mange har valgt at købe et Helgstrand Denmark-smykke som gave til en særlig anledning. Og det er vi rigtig glade for – og meget stolte af. Med forårets ankomst følger endnu flere særlige anledninger. Snart kommer de første konfirmationer, og et smykke fra Helgstrand Denmark er et rigtig godt bud på en personlig gave til årets konfirmand. Og så er forår og sommer jo også højsæson for bryllupper, så de næste […]

Nu er lanceringen af Helgstrand Denmark overstået, og jeg er så glad for modtagelsen af mine smykker. Det har været nogle utrolig positive aftener, med et overvældende flot fremmøde. Det er jeg meget taknemlig for. Jeg har længe glædet mig til at kunne vise mine smykker frem, så det har været rigtig dejligt at kunne fortælle om den rejse jeg har været på, fra den første idé om en smykkekollektion, og til at kunne vise de færdige smykker frem. Derfor er jeg også utrolig glad og stolt, for al den positive feedback, jeg har mødt ved mine lanceringer.  

Marianne Helgstrand lancerer nu et smykkemærke med to eksklusive smykkeserier inspireret af nogle af verdens mest elegante dressurheste. Det nye smykkemærke præsenteres i uge 50.

0

Din varekurv